URBANblog

Øøh… Sexblog?

Hehe… Der troede I måske nok, at I ville få smaskigt indblik i mit kærlighedsliv. Nuller og nix. Valgte derimod lige at tjekke min blogstatistik. Skulle jeg vist ikke have gjort. Her er hvad folk har søgt på google og så er endet hos mig:

sex historie

sex med mig

sex famle

privat sex hjem i dk

jeg vel ha sex med hund

lille sex piger

københavner sex

sex fra normale danske par

piger der vil ha sex idag

Noget, jeg undrer mig over, er, HVOR FANDEN HAR JEG SKREVET OM SEX HENNE?!? Man skulle tror at jeg havde en pornoside og ikke en uskyldig blog! Hmm… Folk er da sygeligt perverse og åbenbart meeeget liderlige.

 (Gad vide hvor mange hits jeg får på sex nu, når nu sex ER skrevet…?)

Det er IKKE sommer!

Solen skinner og de sagde i TV, at temperaturen meget skulle gerne ligge på en 22 grader. 22 grader!? Det er april! Ja, det er skønt og jeg, som har klaget over lorte vejr i årets første måneder, burde vel egentlig ikke brokke mig. Og det er heller ikke vejret der er noget galt med. Eller, det er jo vejret på grund af den globale opvarmning,  men det er ikke vejret, jeg har et problem med. Det er folk, der render rundt inde i byen i små korte shorts og T-shirts. Man skal jo klæde sig efter vejret, men det er APRIL! I april går man ikke rundt i T-shirts og shorts! Det er forkert! Det passer ikke! Sådan ser verden altså ikke ud i hovedet på mig! Derfor går jeg i protest stadig rundt med jakke og halstørklæde. Det er en principsag! At jeg sveder som Svend Sved siger vi ikke til nogen…

Definering af en svansker

Svansker. Eller måske dvensker. Hvad end de skal hedde, skal man ikke lade sig narre af deres tilsyneladende helt normale udseende. For disse mennesker, måske bedre kendt som Øresundspendlere, er alt andet end normale. Tag jer i agt!

En svansker bruger som regel meeeget lang tid på at pendle mellem Danmark og Sverige og står som regel derfor meeeget tidligt op. Dette leder os til det første kendetegn. Svanskere er koffeinister! Super totalt afhængige af koffein, og derfor ses en svansker oftes med en kop sort take-away kaffe eller en dåse Red Bull i hånden. Du er helt sikker på, at du har fundet en ægte svansker, hvis personen hælder Red Bull i svælget, og urets visere viser seks. Om morgenen. (Selv plejer jeg at vågne ved en fem-tiden, hvilket måske er lidt halvsent i forhold til andre. Get the picture?)

En anden sjov ting ved svanskere, er at toget fungerer lidt som et andet hjem. (Wonder why…) For det meste når svanskeren ikke at spise morgenmad derhjemme, da denne prioterer en halv times søvn højere end ædelse. Derfor ses svanskeren tit indtage morgenmad på toget i form af den obligatoriske kaffe og en macka (en sandwich, man køber for ca. 15 kroner på Malmø centralstation). Den mere luxuriøse svansker køber morgenmadspakken på det nyligt åbnede Espressohouse, og nyder i stedet en Latte, en friskpresset appelsinjuice og en scones med ost. (Mums, mums). Faktisk prioteres søvn meget højt blandt svanskere, da det er noget de ikke får særlig meget af. De står tidligt op og kommer sent hjem og derfor sent i seng, så for at få lov til at blive liggende i sengen i nogle ekstra minutter, er det ikke sjældent at man ser de kvindelige svanskere lægge make up på i det bumlende tog. Noget der ikke er så let som man måske tror, for toget bumler og stopper op i tide og især utide.

Dette ses af andre svanskere som noget helt naturligt, og man kan defor kende et almindeligt menneske, der formenligt skal ud og rejse og derfor tager til Kastrup, ved at de gør store øjne af svanskerens morgenprocedure, og at de allerede har spist morgenmad på trods af at klokken er omkring en 6-7 stykker.

De svanskere, der så ikke bruger pendeltiden på at spise eller gøre sig fine, bruger som regel i stedet tiden på at sove, læse gratisaviserne (på svensk) eller færdiggøre sit arbejde eller sine lektier på sin ultrasmarte, mini laptop eller en masse kopiarker. Dem, der gør sidstnævnte kigger for det meste aldrig op fra sit arbejde. Heller ikke når toget standser midt på broen og ikke bevæger sig i de næste 30 minutter. Efter ca. 20 min. trækker svanskeren nemlig sin ultrasmarte mobil op af lommen og - stadig uden at kigge op - taster et nummer og ringer til sin arbejdsplads og siger med noget, der godt kunne lyde som en standardmeddelselse, at toget igen igen er forsinket - stadig uden at kigge op.

Hvis du stadig læser dette, tænker du måske, at disse svanskere ikke lyder så underlige. Tro om!

For det første taler de alle meget sjovt; en blanding af svensk og dansk, som jeg meget overraskende kalder svansk.

Alle svanskere læser svenske aviser - også dem der engang har tilhørt den danske befolkning.

Svanskere indleder tit samtaler med andre svanskere, de ikke kender. Det gør andre mennsker da også tænker du måske, men svanskere gør det overdrevet meget. Du kan for det meste altid finde en ny ven på Øresundstoget, men når de taler sammen, handler det for det meste om skatteregler og love i de to lande (altså DK og SE).

Og sidst, men ikke mindst: Da jeg tog toget i morges, besluttede togføreren sig for at sætte toget i fuld stop midt i tunnellen (altså da vi var under vand), så det var lige før, at vi alle havde mistet fortænderne. Efter et par minutter senere slukker den ene halvdel af lysene. (Folk med laptops kiggede stadig ikke op.) Endnu et par minutter senere går strømmen og vi sidder tilbage i fuldstændig mørke. Et par almindelige mennesker udslipper et lille skrig, men svanskeren er hverken forskrækket eller forbavset. Svanskeren med laptoppen løfter stadig ikke blikket (og ja, jeg er helt seriøs), til gengæld går der børnehave i togvognen, da én råber “mørkeleg!” og begynder at famle sig frem med hænderne. En del andre benytter lejligheden til at lege spøgelse og flere steder fra vognen høres fuldvoksne mennesker råbe “Uuuuuh! Uuuuuuuuuh!“, mens de griber fat i sidemanden, der ikke bliver fornærmet, men derimod leger med. Ved ikke om det er fordi, at disse svanskere har indtaget ALT for meget koffein eller fået ALT lidt søvn - måske en blanding? I hvert fald er disse svanskere ikke helt normale!

Så hvis du er kommet igennem denne tekst og seriøst overvejer at flytte til Sverige og tage del i de mange fordele, der er ved at bo på den forkerte del af Sundet, så er der altså også nogle konsekvenser: Det er højst sandsynligt, at du gradvist vil forvandles til en af disse højst besynderlige svanskere.

En nyttig parlør

Kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars. Det ved alle, men hvordan forstår vi så hinanden? Frygt ej! Her kommer Katys miniparlør til rumfolkenes hverdagssprog:

Kvinders dansk i hverdagen

  • Ja = Nej.
  • Nej = Ja.
  • Måske = Nej.
  • Vi har brug for = Jeg vil ha’
  • Jeg er ked af det, men… = Du kommer til at fortryde det…
  • Vi har brug for at tale… = Nu er der problemer… 
  • OK, gør som du vil = Nu skal du fandme passe på… 
  • Jeg er overhovedet ikke sur = Selvfølgelige er jeg sur, din idiot.
  • Hvor opvartende du er i aften = Tænker du kun på sex?

Mænds dansk i hverdagen

  • Jeg er sulten = Jeg er sulten.
  • Jeg er søvnig = Jeg er søvnig.
  • Flot kjole = Flot nedringing.
  • Jeg elsker dig = Jeg vil ha’ sex.
  • Jeg keder mig = Vil du ha’ sex med mig?
  • Skal vi danse? = Vil du ha’ sex med mig?
  • Kan jeg ringe til dig? = Vil du ha’ sex med mig?
  • Skal vi gå i biografen? = Vil du ha’ sex med mig?
  • Må jeg invitere dig på middag? = Vil du ha’ sex med mig?
  • De sko passer ikke til dragten = Jeg er bøsse.

Underholdende tidsfordriv, når man er sneet inde

Hvad gør man, når hverken tog eller busser kører, og man er sneet inde en torsdag formiddag? Man laver da lektier… Not! Man fordriver tiden med disse vidunderlige spil, mens man æder sig tyk og klam i usunde sager (hvorfor gør jeg altid det, når jeg er hjemme?!) i sine pyjamasbukser og bare tæer.

http://www.forarforeningen.com/MultitaskingTest.htm - Afhængigheddannende, når du først er kommet i gang. Min rekord: 28 sek. Slå den!

http://www.ferryhalim.com/orisinal/ - Tryk på klokken i venstre hjørne (det første billede).

http://www.ven2ven.dk/infusions/arcade/games.php?px=1&game_id=1887 - Bubbleshooter!

Idag er vi alle fede - med god samvittighed

Hvilket andet folkeslag end de skøre svenskere udnævner en dag til fede-tirsdag (fettisdag), hvor det gælder om at stoppe så mange svenske fastelavnsboller also known as semlor (boller med kardemomme og marcipan, der er skåret op og fyldt med flødeskum) uden at få dårlig samvittighed? Bare dét at de kalder en dag for fede-tirsdag er da skørt nok, men at hele den svenske befolkning rent faktisk går amok i slags flødeskumssplattet ædegilde er… Tja… Sygt! På den fede måde. Og yes, som den svensker jeg nu er blevet, har jeg da også ædt mig klam og fed - med god samvittighed. ;)

Gotta love that country!

Den svenske fastelavnsbolle: Semlan

Hvordan man underholder sig selv i myldretiden

Her forleden sad jeg i et virkelig propfyldt Øresundstog, hvor en mand i jakkesæt sad og læste et papir. Han må nok havde været oppe i sine halvtredsere. I hvert fald kom der igen og igen et pip fra hans mobil. Man kunne se på ham, at han blev mere og mere irriteret for hver gang, for han mumlede (sikkert grimme ord, men sad for langt væk til at kunne høre dem) og stirrede rundt omkring sig. Efter pip nummer 100 fik manden nok og stillede sig op og råbte på svensk: “OK, hvem faaanden er der der bluetoother bøsseporno til mig hele tiden?!”

Hihi… Det er da én måde at underholde sig på, når man pendler…

Den Moderigtige Michelinmand

Arrg! Sne! Ikke nok med at det, er koldt, vådt og resulterer i løbende næser og hostende mennesker, så stilles jeg, som den modeinteresserede pige jeg nu er, overfor det tilbagevendende spørgsmål: Funktionalitet eller fashion? Dagens I-landsproblem.

Det er nok umuligt, at være helt moderigtig, når snefnugene begynder at falde. Man ifører sig 300 lag, huer, kæmpe vinterjakker og vinterstøvler for at overhøvedet kunne bevæge sig udenfor en dør. Og helt seriøst, det er da ikke muligt, at se det mindste sexy ud, når man slæber rundt på nogle kæmpe klodser rundt om fødderne med snot dryppende ud af en forfrossen næse.  

Så straks temperaturen falder ned under frysepunktet, har jeg på Supermans-agtig-kun-set-på-film-vis lynhurtigt, ved hjælp af ovenstående survivaloutfit i vinteren, forvandlet mig fra en modebevidst, pæn, lille pige til ingen andre end selveste Michelinmanden! Alternativt kunne jeg selvfølgelig tage uldstrømper i mine favoritstøvler, en lidt flottere, figursyet jakke og fryse om numsen. Men er det ikke rimeligt latterligt?

For den slags piger findes der jo også. Den slags tager vinteren, som var det forår, uden at det ser ud til at fryse det mindste. Spørgsmålet er bare: Hvordan gør de?

Hvem gider ligestilling?

Er blevet så træt af at høre på feministers uendelige klager, at jeg ironisk nok vil bruge dette indlæg på at KLAGE.

Er sikker på, at jeg nok skal få en masse sure kvinder efter mig ved slutningen af dette indlæg, men I ved ikke hvor jeg bor, og finder I ud af det, kan jeg heldigvis løbe. Stærkt.

Har egentlig ikke det mindste imod feminister, men er blevet så træt på alt den snak om ligestilling og i min uvidenhed, formoder jeg, at det sikkert er feminister, der taler for dét. For at sige det rent ud: Jeg vil slet ikke have ligestilling! Mænd og kvinder er ikke ens, og jeg tror vist ikke, at disse feminister har tænkt over, hvad ligestilling indebærer. Jeg har for eksempel ikke specielt meget lyst til at aftjene værnepligt eller få forkortet min laaange barsel, når jeg nu en gang i en fjern, fjern fremtid skal have børn. Nix. Selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for det samme arbejde, men fuldstændig ligestilling er vel overreklameret. Hvorfor skal vi have ligestilling, når mænd og kvinder ER foskellige? Det kan godt være, at jeg er totalt uviden og snakker om noget jeg slet ikke har forstand på, men det er MIN mening og MIN blog. Basta.

Og nu skal jeg ud og løbetræne i tilfælde af, at nogle sure feminister skulle finde ud af hvor jeg bor… 

Nettet ved ALT om dig!

Læste et indlæg på en blog om en fyr jeg kender og så alligevel ikke (kender ham altså overhovedet ikke særlig godt). Sjov historie og jeg kedede mig RIGTIG meget, så efter en pludselig indskydelse, googlede jeg hans navn, for at finde eventuelle andre indlæg om den sjove historie. Utrolig hvad man kan finde på internettet!

Pludselig sad jeg og gloede i hans private billedalbum (kan vel ikke være så privat, hvis han har lagt det ud på nettet?) og følte mig kun en smuuule stalker-agtig. Nu ved jeg hvor i verden han bor, alt om hans venner og hvordan hans lille niece(?) ser ud. Tør da slet ikke tænke på, hvad jeg så ville finde hvis jeg googlede mit eget navn(!!!).

Hmm… Det kan da ikke være særlig svært at være privatdetektiv i vore dage…